SAS køber 30 nye Airbus-fly

Flyselskabet SAS har mandag afleveret en ordre på 30 nye Airbus A320neo fly. Dertil kommer yderligere mulighed for at aftage 11 fly mere af samme type, fremgår det af en meddelelse fra SAS.

Det første fly forventer SAS at sige velkommen til i anden halvdel af 2016 - og det sidste ventes leveret i løbet af 2019.

- Denne ordre er et markant og betydningsfuldt skridt mod harmonisering og fornyelse af vores flyflåde, siger Göran Jansson, vicekoncernchef i SAS.

/ritzau/

SAS fornyr flyflåden med 30 nye Airbus-fly - og mulighed for at tilkøbe yderligere 11 fly af samme type.

Offentliggjort Sidst opdateret