SAS opretter baser i Spanien og England
Fremover får nogle af SAS' fly hjemsted i England og Spanien. Foto: Polfoto/Martin Lehmann
Polfoto/Martin Lehmann
SAS har besluttet sig for at oprette én base i Spanien og én i London. De skal drives fra Irland.
Luftfartsselskabet SAS går nye veje og opretter to baser uden for Norden - én i Spanien og én i London.
Det oplyser SAS i en pressemeddelelse.
Praktisk kommer det til at foregå på den måde, at man stifter et irsk datterselskab, der skal stå for at drive de to nye baser.
Ambitionen lyder på at have setuppet klar til den kommende vintersæson.
Det bliver imidlertid kun et mindre antal afgange, der overflyttes til de nye baser.
Det bliver hovedsagelig ruter, der retter sig mod ferierejsende, hvor man er i stærk konkurrence med lavprisselskaber.
- På linje med strategien om at fokusere på de kunder, som rejser til og fra Skandinavien, vil størsteparten af SAS' flyvirksomhed fortsat være baseret i Skandinavien.
- Ved at oprette nye baser kan vi udfylde vores produktion i Skandinavien og på sigt bygge et endnu bredere netværk og en suveræn tidsplan til gavn for vores kunder, hedder det i en udtalelse fra den administrerende direktør, Rickard Gustafson.
Ved at oprette baser uden for Skandinavien får SAS mulighed for at ansætte medarbejdere på billigere overenskomster.
Dermed kan lønudgifterne sænkes i selskabet, der er presset af hård konkurrence fra lavprisselskaber, der har benyttet sig af samme metode i årevis.
Allerede i forbindelse med fremlæggelsen af det seneste årsregnskab i december luftede SAS muligheden for at udflage dele af sin flåde til andre lande.
SAS forventer, at udgifterne til oprettelse af de nye baser vil belaste selskabets økonomi indledningsvis, men på sigt skulle det gerne give udslag i et plus.
De udenlandsk baserede fly vil få præcis samme indretning og udseende som de øvrige SAS-fly. De vil også leve op til de samme sikkerhedsstandarder.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker