SAS-passagertal styrtdykker på grund af coronakrisen
SAS havde markant færre passagerer i april end vanligt grundet coronakrisen (Arkivfoto) Foto: Lefteris Karagiannopoulos/Reuters
Lefteris Karagiannopoulos/Reuters
Lukningen af lufthavne og grænser som følge af coronakrisen har været hård ved luftfartsselskabet SAS i april.
Coronapandemien har dæmpet flytrafikken rundt om i verden markant. Det er noget, der kan mærkes hos det skandinaviske luftfartsselskab SAS i april.
Antallet af passagerer i SAS-flyene faldt i april med 95,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år på grund af coronavirus.
Det viser trafiktallene fra SAS.
- Vi står fortsat over for udfordrende tider, der har stor indflydelse på vores forretning, siger administrerende direktør i SAS Rickard Gustafson i en meddelelse.
- Selv om ingen kan forudse nøjagtigt, hvordan passagerernes efterspørgsel vil udvikle sig i de kommende måneder og år, er det tydeligt, at det vil tage meget længere tid end tidligere antaget.
- Efter vores opfattelse vil det tage indtil 2022, før efterspørgslen begynder at nå niveauet før coronapandemien, siger han i meddelelsen.
I løbet af april måned fløj selskabet blot med omkring 95.000 passagerer, hvilket er markant mindre end april sidste år, hvor omkring 2,1 millioner rejste med et fly, hvor der stod SAS på.
Ifølge selskabet har kun meget få ruter i Norge og Sverige stadig været åbne.
Den norske konkurrent Norwegian har tidligere berettet om en stor nedgang i antallet af passagerer under coronakrisen.
I løbet af april fløj selskabet blot med 41.311 passagerer. Til sammenligning fløj Norwegian med flere end 3,1 millioner passagerer i april 2019.
Coronakrisen har været særlig hård ved flyselskaberne, da flyene har været tvunget til at stå på jorden. SAS har da også varslet, at der skal opsiges op mod 5000 medarbejdere.
- Den aktuelle situation tvinger os til at gøre alt, hvad vi kan for at reducere omkostninger, så vi kan komme ud af denne krise som en bæredygtig, rentabel og vital del af den skandinaviske infrastruktur, siger direktøren i meddelelsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde