SAS' piloter varsler konflikt fra 26. april
Forhandlingerne mellem SAS og selskabets piloter er brudt sammen. Derfor varsler piloterne konflikt fra 26. april. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Piloter i Sverige, Norge og Danmark kan ikke blive enige med SAS og varsler konflikt fra 26. april.
Forhandlinger mellem flyselskabet SAS og dets piloter er tirsdag brudt sammen. Det har fået piloterne til at varsle konflikt fra 26. april, oplyser de i en pressemeddelelse.
De fire forskellige forbund, der repræsenterer piloterne i Danmark, Norge og Sverige, har forhandlet samlet i SAS Pilot Group. 95 procent af SAS' nordiske piloter er organiseret i SAS Pilot Group.
Tidligere har SAS Pilot Group og SAS meldt om brud på forhandlingerne i Sverige og Norge, inden de sidste forhandlinger har fundet sted i Danmark.
Her er det heller ikke lykkes at finde en løsning, hvorfor der er varslet konflikt.
Ifølge piloterne er der blandt andet tale om uenigheder i forhold til arbejdstider. Det forklarer formanden i Dansk Pilotforening, René Arpe.
- Majoriteten af piloterne i SAS har ingen kontrol over, hvornår og hvor længe de skal arbejde, siger han.
- Det eneste piloterne ofte ved om sin arbejdstid for næste måned er, at de kun har fri én weekend. I værste fald risikerer de at skulle arbejde syv weekender i træk. Dette er uholdbart.
Piloterne nævner også videreførelsen af nogle samarbejdsaftaler om karriereudvikling, anciennitetssystemer og produktion. Her har SAS ifølge piloterne ikke ønsket at videreføre aftalerne.
Derudover kræver piloterne et løft i lønnen.
- Piloterne i SAS har i flere år bidraget til SAS' rentabilitet. Tidligere ville SAS altid sammenligne os med andre flyselskaber, siger René Arpe.
- Når lønninger og arbejdstidsordninger nu er dårligere end andre seriøse flyselskaber, vi kan sammenligne os med, afviser SAS at diskutere markedsløn for piloter.
De to parter skal nu gennem mægling forsøge at finde hinanden. Hvis det ikke lykkes, vil den varslede konflikt bryde ud.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned