SAS sender 200 piloter og kabineansatte hjem i Norge
SAS er ligesom resten af luftfartbranchen hårdt presset af corona. Virusset har betydet et massivt dyk i antallet af billetbestillinger.
(Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
SAS sender piloter og kabineansatte hjem i Norge uden løn. I Danmark er der ikke varslet tiltag.
SAS sender 100 piloter og 100 kabineansatte i Norge hjem uden løn som følge af coronavirusset, der har ramt flyselskabet hårdt økonomisk.
Det bekræfter SAS' pressechef, Kristoffer Meinert, efter at flere norske medier har skrevet om hjemsendelserne.
I Norge er det for SAS - modsat i Danmark - mulighed for at sende ansatte hjem uden løn, hvor staten så til gengæld går ind og dækker lønnen. Det er kendt som permittering.
De to 200 SAS-ansatte i Norge bliver sendt hjem tirsdag. I Danmark og Sverige er der ikke varslet lignende tiltag for SAS-ansatte. Flyselskabet har lidt over 10.000 fuldtidsansatte.
Hjemsendelserne i Norge skal skære en del af SAS' udgifter. SAS er ligesom resten af luftfartsbranchen hårdt presset af coronavirussen.
Virusset har betydet et massivt dyk i antallet af billetbestillinger. En række lande har indført restriktioner for rejser og anbefaler sine borgere at blive hjemme.
I Danmark og Norge fraråder myndighederne i øjeblikket alle unødvendige rejser til udlandet.
Derudover har de to lande opfordret statsborgere på ferie i udlandet til at komme hjem.
Samtidig er der i Danmark og Norge lagt begrænsninger for udlændinges muligheder for at komme ind i landet. Lignende tiltag er varslet i Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Cypern.
SAS har i øjeblikket suspenderet alle flyvninger til Kina og Norditalien, som er blandt de lande i verden med fleste coronatilfælde.
Samtidig har selskabet skruet markant ned for antallet af flyvninger mellem Skandinavien og USA, fordi der de næste 30 dage er indført indrejseforbud for langt de fleste europære til USA.
SAS har på grund af coronavirusset droppet sine finansielle forventninger til året, fordi der er for stor usikkerhed.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde