SAS opruster i krigen om de flyrejsende. Selskabet vil til at flyve direkte mellem København og Shanghai og mellem Oslo og New York. Samtidig kommer der flere ruter og afgange i Europa.
Ruten mellem København og Shanghai åbnes til vinteren 2011-12 med fem ugentlige afgange. SAS kommer dermed kundernes ønske i møde om at kunne flyve direkte fra Skandinavien til et af verdens største vækstcentre.
- Vi er meget glade for at kunne byde vores kunder velkommen om bord på den direkte flyvning til Shanghai. Det har længe været et ønske, både fra passagerer og os selv, siger fungerende koncernchef John Dueholm.
Han påpeger, at udvidelsen kommer, fordi man følger flyselskabets strategi til punkt og prikke.
- Kombineret med de positive signaler vi ser i markedet, er det et rigtig godt grundlag for at skabe lønsom vækst, siger John Dueholm.
SAS genindsætter endnu en Airbus 340 på ruten til Østen, og det bringer langdistanceflåden op på 11 fly.
I slutningen af marts 2011 åbner SAS ruten mellem Oslo og New York. Også på den europæiske og skandinaviske trafik kommer SAS kunder til at opleve endnu flere afgange fra København.
Samlet bliver der 150 flere afgange i trafikprogrammet til foråret 2011 til Amsterdam, Helsinki, Stockholm, Oslo, Nice, Rom og Pristina.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned