SAS - regnskabet udløser spareplan til 2,1 milliard kr. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTOTariq Mikkel Khan/POLFOTO
SAS skal ud og spare igen. Samlet vil planen betyde besparelser på 2,1 milliarder svenske kroner.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det kriseramte luftfartsselskab SAS skal spare 2,1 milliarder svenske kroner svarende til 1,6 milliarder danske kroner med fuld effekt i 2017. Det oplyser SAS i årsregnskabet for 2013/14.
Besparelserne skal føre et mere effektiv SAS. Og også i administration og i ground handling skal der spares, fremgår det af regnskabet.
Samtidig fik SAS et underskud på 697 millioner svenske kroner før skat og engangsposter - svarende til et underskud på 545 millioner kroner - i 2013/14. Året før endte selskabet med et overskud på 719 millioner kroner.
- Resultaterne er påvirket af intens konkurrence og et stærkt pristryk. Og det er en udvikling, som forventes at fortsætte, siger koncernchef Rickard Gustafson i regnskabet.
Det er ikke den første spareplan, der rammer det skandinaviske luftfartsselskab, der har mere end svært ved at få indtægterne til at overstige udgifterne. Og derfor må sparekniven nu tages frem - igen.
Annonce
Blandt andet skal det nytilkøbte selskab Cimber, der blev opkørt for 10 dage siden, være med til at få omkostningerne ned, da Cimbers overenskomst med de ansatte er billigere og enklere.
Derfor er der store besparelser at hente for SAS i forhold til, hvis moderselskabet selv skulle stå for de kortere ruter.
- Konkurrencevilkårene i branchen er ændret med selskabernes egne lavprisselskaber, og brugen af vikarbureauer er i stigende grad med til at ændre den europæiske luftfart, siger koncernchefen.
- Vi vil blandt andet fortsætte med at optimere produktionen og strømline flyflåde. Og for at gøre dette købte vi netop Cimber, siger Rickard Gustafson.
SAS vil i løbet af 2015 flytte regionale flyvninger over i Cimber. Selskabet skal stå for flyvningerne med den mindre type jetfly CRJ-fly.
SAS - regnskabet udløser spareplan til 2,1 milliard kr. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTOTariq Mikkel Khan/POLFOTO
SAS - nyt regnskab udløser milliardbesparelser. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTOTariq Mikkel Khan/POLFOTO
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned