Allerede få dage efter, at kriseramte SAS begyndte forhandlingerne med fagforeningerne om et levere store besparelser, afbryder de danske stewardesser forhandlingerne.
Formanden for de kabineansatte i fagforeningen CAU, Verner Lundtoft Jensen, mener, at SAS i dagens Jyllands-Posten bryder en aftale om ikke at kommentere offentligt på situationen under forhandlingerne.
- Vi vil ikke finde os i at blive svinet til igen og igen. Der er ingen grund til at forhandle med SAS længere. Vi har en overenskomst, der skal fornyes næste år, og så må vi se på det dér, siger han.
SAS har gentagne gange understreget, at der er behov for, at personalet reducerer omkostningerne med 20 procent, hvis SAS skal vinde konkurrencen med den nye store konkurrent, Norwegian.
Men Verner Lundtoft Jensen henviser til en sammenligning af overenskomster mellem det danske kabinepersonale og det norske lavprisselskab, og de viser ifølge CAU noget helt andet end SAS påstår.
- Sandheden er, at overenskomsten for SAS' danske kabinepersonale er omkring 15 procent billigere end overenskomsten for det kabinepersonale SAS ønsker at sammenligne os med. I Jyllands-Posten gentager SAS endnu engang disse løgnagtige påstande, siger Vener Lundtoft Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker