Det danske kabinepersonale i CAU vil beholde sit job hos SAS.
Det var et af de krav, som fagforeningen stod fast på overfor ledelsen i SAS, da man natten til torsdag forsøgte at få en aftale om besparelser i hus. Skal stewardesser og stewarder gå ned i løn, vil de sikre sig, at det fortsat er dansk ansat kabinepersonale, som udfører arbejdet fra København.
- Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en ændring i forhold til, hvad der er tilfældet i dag, men gentagne trusler fra ledelsens side om at gøre noget andet, har medført, at det er blevet nødvendigt at få skrevet det ind i overenskomsten, anfører CAU.
Efter forhandlinger natten til torsdag, ville SAS ikke fraskrive sig muligheden for at indtage udenlandsk arbejdskraft på ruterne ud af København, oplyser kabineforeningen.
SAS oplyste torsdag, at forhandlingerne om besparelser med blandt andet danske kabinepersonale er afsluttet uden noget resultat.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker