Saxo Bank er tilbage med sorte tal efter schweizerchok
Saxo Banks drift er tilbage på normalt niveau efter et forfærdeligt 2015. Trecifret millionoverskud.
Sidste år slikkede Saxo Bank sine sår efter et katastrofalt 2015, hvor den schweiziske centralbanks beslutning om at lade schweizerfrancen flyde frit blev yderst kostbar.
Og noget tyder på, at den finansielle virksomhed er kommet sig over chokket dengang.
I hvert fald lykkedes det at hive et overskud på 302 millioner kroner hjem i 2016 ud af en omsætning på godt 2,9 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at man havde en pæn vækst i indskud fra kunderne.
Sammenlagt er der indskudt mere end 92 milliarder kroner, ligesom Saxo Bank forvalter formuer for mere end 13 milliarder kroner.
- Bestyrelsen og direktionen vurderer årets resultat som værende acceptabelt ud fra de givne markedsforhold, lyder vurderingen i selskabets årsrapport.
Saxo Bank tjener hovedsageligt sine penge på, at selskabets kunder handler værdipapirer på Saxo Trader-platformen.
Og ifølge årsrapporten var der særligt heftig aktivitet i begyndelsen af 2016, omkring den britiske EU-afstemning og efter det amerikanske valg.
Alt sammen perioder, hvor aktiemarkedet bevægede sig i store ryk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde