Saxo Bank frygter valutaøretæve på 700 millioner kroner
Saxo Banks Lars Seier Christensen - måske alligevel ikke så god en idé at knytte sig til scheizisk valuta. Foto: Per Folkver/POLFOTOPer Folkver/POLFOTO
Saxo Bank kan tabe millioner i forbindelse med, at Schweiz har fjernet kursloftet på schweizerfrancen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det kan komme til at gøre ondt på Saxo Bank, at den schweiziske centralbank i sidste uge fjernede kursloftet over schweizerfrancen. Banken meddeler, at den frygter er tab op imod 700 millioner kroner.
Trods det potentielle tab meddeler Saxo Banks finansdirektør Steen Blaafalk, at bankens forsvarsværker trods alt virkede fint.
- Vi kan konstatere, at vores finansielle forsvarsværker virkede fint under det mest voldsomme udsving i en valutakurs nogensinde, da schweizerfrancen steg over 34 procent på få minutter forrige torsdag.
- Det kan koste os nettotab på anslået op til cirka 0,7 milliarder kroner. Det beklager vi, men noterer os, at vi fortsat overholder kravene til vores kapitalberedskab, siger Steen Blaafalk i en pressemeddelelse.
Styrkelsen af alpevalutaen ramte en stribe af Saxo Banks kunder hårdt, så de nu ikke kan klare deres forpligtelser i Saxo Bank, som derfor noterer sig et ekstraordinært tab.
Annonce
Banken er nu i gang med at forhandle afbetalingsløsninger med de ramte kunder.
- I takt med, at disse penge kommer ind kan tabet falde, men selv i det værst tænkelige tilfælde, at vi må tage det maksimale tab, overholder vi fortsat myndighedernes krav, som jo er skærpede til os som en bank i forhold til almindelige mæglere, siger Steen Blaafalk.
Rystelserne fra schweizerfrancen fik dog Saxo Bank til allerede torsdag at stramme adgangen til gearing af investeringer.
- Det gør vi både for at beskytte vores kunder, men også for at beskytte os selv.
- Vi lægger stor vægt på at optræde som en ansvarlig aktør, og Saxo Bank agter at gå foran i branchen med en ansvarlig tilgang til risikostyring og vil opfordre alle andre til at gøre det samme, siger Steen Blaafalk.
ritzau/
Saxo Banks Lars Seier Christensen - måske alligevel ikke så god en idé at knytte sig til scheizisk valuta. Foto: Per Folkver/POLFOTOPer Folkver/POLFOTO
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet