Saxo Bank overtager onlinebanken E-Trades bankforretninger i Norden. Overtagelsen inkluderer 50.000 kundekonti i Danmark, Island, Finland, Estland, Letland, Litauen, Sverige og Norge, oplyser Saxo.
Købet er endnu et skridt på Saxo Banks vej mod at tilbyde investorerne flere opsparings- og investeringsprodukter.
I en fælles udtalelse siger Saxo Banks administrerende direktører og stiftere, Kim Fournais og Lars Seier Christensen, at overtagelsen støtter den langsigtede ekspansionsstrategi og udvider produktudbuddet på vores handelsplatform SaxoTrader.
- Desuden vil det udvidede kundeunderlag sætte os i stand til yderligere at forbedre vores serviceydelser både til nuværende kunder og nye kunder gennem forbedret effektivitet og volumen, lyder det fra stifterne.
E-Trades nuværende kunder i Norden vil fortsat få den samme service og de samme tilbud som tidligere. Derudover vil kunderne kunne bruge de handelsmuligheder, som de vil finde på Saxo Banks handelsplatforme.
Overtagelsen er under forudsætning af myndighedernes godkendelse og andre sædvanlige afslutningsbetingelser.
Saxo Bank har specialiseret sig i online handel og investering. Banken har hovedkontor i København og kontorer i Australien, De forenede arabiske emirater, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Japan, Kina, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien og Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker