I alt blev mere end 20,5 millioner passagerer og 4,5 millioner personbiler sendt med færgerne, hvilket er en stigning på henholdsvis 3,5 procent og 3,7 procent i forhold til 2006.
Som tidligere år var det også i 2007 fragttrafikken, som tegnede sig for den største vækst, nemlig på hele 10 procent i 2007.
På Gedser-Rostock-linjen kørte 15 procent flere personbiler - i alt 294.387 - om bord. Det samme gjorde over otte procent flere lastbiler, nemlig 110.947. Ruten transporterede i alt 1,6 millioner passagerer.
Fremgangen betegnes af Scandlines som intet mindre end en milepæl i overfartens 100-årige historie.
Rødby-Puttgarden opnåede en vækst for lastbiler på 11,9 procent og cirka fire procent for biler og passagerer.
På Helsingør-Helsingborg overfarten blev i alt 8,1 millioner passagerer transporteret på rutens tre færger, hvilket er en fremgang på 3,2 procent i forhold til året før. Antallet af personbiler var nogenlunde det samme som året før, mens syv procent flere lastbiler kørte om bord.
De tre danske indenrigsruter, Spodsbjerg-Tårs, Bøjden-Fynshav samt Esbjerg-Fanø, fortsatte ifølge selskabet også en positiv udvikling - især med flere lastbiler og trailere.
/ritzau/ og jap
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker