Scandlines' ansatte beholder retten til beskæftigelsesgarantien.
Scandlines ledelse meddelte torsdag aften til de ansattes hovedsamarbejdsudvalg og organisationer, at de medarbejdere, som har ret til lønkompensation, får deres penge, hvis de bliver del af de 400 fyringer, som rederiet forleden varslede.
- Nu kan vi komme videre i forhandlingerne, siger talsmand for de ansatte Peter Vindum, som også er Formand For Maskinofficererne.
Repræsentanter for de ansatte mødes fredag eftermiddag med Scandlines' ledelse i Købehavn.
- Her håber vi at høre nærmere om, hvordan beskæftigelsesgarantien vil blive udmøntet, siger Peter Vindum.
- Vi vil gerne have klarhed over, hvilke grupper af personale, som ledelsen vil skære i. Der er ingen garanti for, at de medarbejdere som er ansat senest også er de som er mest udsatte i fyringsrunderne.
- Vi har tidligere fået af vide af ledelsen, at man beholder de bedst kvalificerede personer.
Da Transport- og Energiministeriet i Danmark og Deutsche Bahn AG i Tyskland i 2007 solgte Scandlines, blev der indgået en beskæftigelsesaftale, som betyder, at medarbejdere, der opsiges før udgangen af 2010 eller sommeren 2011 - afhængig af anciennitet - skal have lønkompensation.
Scandlines GmbH ejes i dag af 3i Group og Allianz Capital Partners GmbH, som hver ejer 40 procent af de samlede aktier samt Deutsche Seerederei GmbH, som ejer 20 procent
Margit Olsen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde