Scandlines har kæmpeplus på bundlinjen
Foto: Scandlines.
Scandlines.
Scandlines-ruter til Tyskland og handel i Bordershops leverer overskud på mere end en halv milliard kroner.
Rederiet har selv tidligere yndet at kalde især sin rute Rødby-Puttgarden for en “trafikmaskine”. “Pengemaskine” kunne også være passende.
I hvert fald viser 2014-regnskabet for Scandlines, et endda meget stort plus: Omkring 550 millioner kroner efter skat (skatten udgør cirka 30 millioner kroner) af en omsætning på cirka 3,8 milliarder kroner.
Dermed blev 2014 endnu bedre end et i øvrigt dengang særdeles fint 2013 for færgerederiet. Overskuddet i 2013 var cirka 440 millioner kroner.
Ude i horisonten venter en Femern-tunnel som totalt vil ændre vilkårene for Scandlines, der efter frasalg af andel i Helsingborg-Helsingør nu kun sejler på de to ruter fra Lolland-Falster. Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.
Her er man til gengæld også alene om forretningen - endnu.
Rederiet kæmper en indædt kamp mod den faste forbindelse. Men i de nærmeste år er rederiet og ledelsen afgjort ikke bekymrede for udsigterne - heller ikke økonomisk.
I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet konstaterer Scandlines nemlig, at man venter en vækst på tre-fem procent i den samlede omsætning og nettoindtjening i år - baseret på fortsat fremgang på Tysklands-ruterne og vækst i salget om bord og i Bordershops.
Salget her har også været medvirkende til det store overskud i 2014.
Derudover var der fremgang i trafikken med en stigning på 5,5 procent i antallet af lastbiler (til 700.000), 0,4 procent i passagertal (til 11,1 millioner) og en lille nedgang i antallet af personbiler på 0,5 procent til 2,5 millioner.
Læs administrerende direktør Søren Poulsgaard Jensens kommentarer til regnskabet i torsdagens udgave af Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde