På sikker grund eller ved at gå planken ud? Det spørgsmål rumsterer i baghovedet på ansatte hos Scandlines i Rødby og Gedser.
Rederiet skal spare og fyrer 400 medarbejdere, men der er endnu ikke udpeget steder, hvor fyringerne skal ske.
Det eneste, der ligger fast er, at samtlige 400 medarbejdere ikke skal prikkes fra ruterne over Østersøen fra Gedser og Rødby.
Klokken 17.30 i dag informerer fagforbundet 3F om situationen, men der bliver næppe mere klarhed omkring fyringerne.
- Jeg tror, vi skal frem i hvert fald til midt i marts, måske slutningen af måneden, før der bliver klarhed, siger faglig medarbejder Erik Ravn, 3F Guldborgsund.
- Både Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden er særdeles gode ruter indtjeningsmæssigt, så jeg ville blive meget overrasket, hvis der for alvor bliver skåret voldsomt netop her. Østersø-ruterne er guldæg. Man skal også huske på, at rederiets udmelding om afskedigelser gælder samtlige aktiviteter. Det vil sige administrationen, it og lignende samt alle 19 skibe på alle overfarter, forklarer Erik Ravn.
Scandlines tre hovedruter er fra Gedser, Rødbyhavn og Helsingør. Men man har også tyske ruter til Sverige og fragtruter til det østlige baltikum.
Hans Gandrup og Michael Winther-Rasmussen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet