Scandlines overvejer at fyre danske ansatte

Da den danske stat nogle år siden solgte Scandlines til et konsortium fik de danske medarbejdere en jobgaranti på 40 måneder. Den frist udløb i juni og nu forlyder det, at Scandlines vil udflage de danske færger på de to ruter og lade alle færgerne sejle under tysk flag med tyske ansatte.
Ifølge DR skulle udflagningen foregå i forbindelse med, at Scandlines til næste år indsætter to nye færger på Gedser Rostock overfarten.
Tillidsfolkene fra Scandlines var i går til møde med Scandlines uden at få slået endelig fast, om Scandlines udflager eller ej. Og ifølge DR vil Scandlines ledelse endnu ikke udtale sig.
Igen i næste uge skal tillidsfolkene mødes med Scandlines ledelse.
Foto: Arkivfoto: Kim Løwenstein

Mellem 200 og 400 danske ansatte på færgerne mellem Danmark og Tyskland frygter i disse dage for deres arbejdsplads.

Offentliggjort Sidst opdateret