Scandlines vil have Rødbyhavn for sig selv

Scandlines ejer færgelejet i Rødbyhavn, og nu vil rederiet have landsrettens ord for, at Havneklagenævnet handlede ulovligt, da nævnet sidste år gav det norske rederi Fosen Trafikklag adgang til at sejle fra Rødby Havn.

- Havneklagenævnet er gået langt ud over sine beføjelser med denne beslutning. Havnelovens modtagepligt (en havns pligt til at modtage alle skibe, hvis pladsforholdene tillader det) giver ikke nævnet hjemmel til at træde i havneejerens sted og råde over havnen. Det er et principielt spørgsmål, der kan berøre alle havne, og derfor vil vi have Landsretten til at vurdere sagen,« siger advokat for Scandlines Anders Torbøl fra MAQS Law Firm til Berlingske Tidende.

Fosen Trafikklag har i flere år forsøgt at få adgang til både Rødby Havn og havnen i Puttgarden for at konkurrere med Scandlines på den givtige færgerute. Fort tid siden luftede Fosen Trafiklag muligheden for selv at bygge en ny havn i Puttgarden, fordi de tyske myndigheder er for længe om at træffe en beslutning om, at rederiet skal have adgang til havnen i Putgarden.

Havneklagenævnets formand, juraprofessor Jens Fejø, ønsker ikke at kommentere den verserende sag. Men han understreger, at nævnet traf sin beslutning om at give adgang til Rødby Havn på baggrund af en knap ti år gammel tilladelse fra Trafikministeriet.
Sagen mellem Scandlines og Havneklagenævnet har ligget i Højesteret siden juni, og retten skal afgøre, om sagen skal for Landsretten eller Byretten.

Scandlines ønsker sagen for Landsretten, idet selskabet betragter sagen som principiel og gerne vil have mulighed for at anke til Højesteret. Men Landsretten har henvist sagen til Byretten, idet alle sager anlagt efter første januar 2007 ifølge Domstolsreformen skal starte ved Byretten





Scandlines vil have Landsretten til at annullere en afgørelse fra Havneklagenævnet, der har pålagt rederiet at åbne sin havn i Rødby for det norske rederi Fosen Trafikklag, skriver Berlingske Tidende.

Offentliggjort Sidst opdateret