Scandlines vil kræve erstatning for forsinkede færger
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
De gentagne forsinkelser i leveringen af de nye superfærger M/S Berlin og M/S Copenhagen til Gedser-Rostock har gjort tilliden mellem Scandlines og P+S Werften i Stralsund særdeles tyndslidt. Hvis der overhovedet er nogen tillid tilbage.
Scandlines har for nyligt måttet kuldkaste en kun få uger gammel nødplan. Planen forudsatte nemlig, at i hvert fald at den nye færge “M/S Berlin” blev klar til at komme ind på ruten 1. juli., der for få uger siden blev sat som startdato efter adskillige forudgående forsinkelser.
Men 1. juli holder heller ikke. Det var vel at mærke ikke værftet, som gav sin kunde besked om, at “Berlin” næppe bliver klar, og at man derfor måtte lave en “nødplan 2”.
- Vi har ikke fået nogen melding. Og vi kender ikke nogen nærmere forklaring på forsinkelserne. Desværre. Men vi har været nødt til at sige, at uanset hvad - så tror vi ikke på levering til sommertrafikken. Derfor må vi bruge vores eksisterende færger plus en ekstrafærge, som der endnu ikke er aftale om. Det er kompliceret. Forholdet til værftet er da anstrengt. Selvfølgelig, konstaterer Claus Nikolajsen, der er såkaldt “Fleet Manager” i Scandlines.
Scandlines har i foråret afviklet en massiv reklamekampagne for at trække trafik til Gedser-Rostock.
Det er også lykkedes. Man har bare ikke de nye færger at opfylde løfterne med. Derfor må rederiet altså ud at finde en ekstrafærge til at supplere de nuværende “kronprins Frederik og “prins Joachim”, samtidig med at der skal rokeres på personale med videre.
Alt sammen besværligt. Og dyrt. Der er uden tvivl derfor også lagt op til, at Scandlines vil kræve markante bøder fra P+S Werften, når de nye færger en gang bliver leveret.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde