Bonusser er en nødvendig del af aflønning i den danske finanssektor. Ellers stikker de bedste medarbejdere af til udlandet, siger Finansrådets formand, Peter Schütze.
Bankernes millionbonusser til direktion og ansatte har fået en hård medfart i kølvandet på finanskrisen, hvor milliarder af skattekroner er sat ind for at redde nødstedte banker. EU har sat en række regler for branchens bonusordninger. Ifølge Schütze er det afgørende, at der kommer internationale standarder, så visse lande ikke bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt.
- Desværre medfører de brede rammer en ubehagelig risiko for, at reglerne bliver forskellige i de forskellige lande. Ikke mindst blandt de såkaldte "risikotagere". Her er risikoen, at de bedste medarbejdere - og kundeforretningerne - flytter hen til de banker, der kan tilbyde de mest attraktive vilkår, siger Peter Schütze, der er landedirektør i Nordea.
På en dag, hvor Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt igen har harceleret over bankernes bonusordninger, erklærer finansformanden "en vis forståelse" for den politiske interesse.
- Et emne inden for regulering, der i særlig grad har optaget offentligheden, er aflønninger i bankerne. Selv om det kan diskuteres, om der er proportionalitet mellem årsag og virkning, så har vi en vis forståelse for, at der er politisk interesse for emnet - både på globalt og nationalt plan, siger Peter Schütze.
Peter Schütze overlader formandsposten for Finansrådet til Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, mens Schütze selv indtager næstformandsposten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde