Schweiz hjælper trængte danske landmænd

Nu er der sat en prop i hullet på danske landmænds tab på lån i schweizerfranc.

De fik tirsdag en uventet håndsrækning, da den schweiziske nationalbank (SNB) lagde et loft over, hvor stærk francen må blive overfor euro og dermed danske kroner.

Det var en rigtig god nyhed for mange erhvervspolitisk direktør i organisationen Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby.

- Det er gode nyheder for dansk landbrug, fordi det sender et signal til de finansielle markeder om, at loftet for tab er nået. Rigtigt mange landmænd har lån i schweizerfranc. Og det er kun gået en vej med kursen - og det er op.

- Med loftet bliver der nu skabt stabilitet. Enten går det i nul eller også bliver der gevinst, og det er vi rigtig godt tilpas med, siger Lone Saaby.

Landbrugets organisation har ingen opgørelser over, hvor mange milliarder, landmændene har lånt i schweizerfranc. Der er ifølge Lone Saaby tale om to typer:

Enten har landmændene været ude i valutaspekulationer ved at låne i en valuta, investere den i schweizerfranc for at tage en gevinst hjem.

Eller også har landmændene taget et flekslån og lagt en renteswap over til schweizerfranc for at få en endnu lavere rente på lån til investeringer. Det var god latin før finanskrisen i 2008.

- Da schweizerfrancen bare steg og steg, steg lånet og ydelserne også fordi den danske krone faldt. Tabet er for nogle blevet så stort, at de er blevet tvunget ud af lånene, siger Lone Saaby.

Det har også tidligere været fremme af mange danske kommuner har optaget lån i schweizerfranc.

Tirsdag skred SNB kraftigt ind over den kraftige styrkelse af schweizerfranc, fordi den udgør en trussel mod den schweiziske økonomi.

Den stærke valuta vil kunne mane deflations-spøgelset frem med faldende priser og lønninger, som igen vil svække forbrug og lysten til at låne i alpelandet.

Loftet betyder, at en schweizerfranc maksimalt må koste 6,20 danske kroner.

/ritzau/