Danskernes hang til oversøiske rejsemål og eksotiske fødevare hos købmanden har en bagside: Det sender antallet af kakerlakker i danske hjem op med ekspresfart. Det er forsikringsselskabet Codan, der på baggrund af sine svenske erfaringer anbefaler danskere, der bor i lejlighed, til at være opmærksomme på spor efter kakerlakker. I Sverige er antallet af anmeldelser steget med 40 procent siden 2004, og i Danmark synes udviklingen at være den samme.
Det bekræftes af ISS Skadedyrssikring - der samarbejder med Codan. Her bekræfter afdelingschef Torben Villadsen tendensen.
- Vi fører ikke bog over det, men min fornemmelse er klart, at vi rykker ud på kakerlakopgaver nok dobbelt så ofte som for fem år siden. De spreder sig let fra lejlighed til lejlighed. Derfor ser vi ofte hele boligkarreer blive forurenet, når de ubudne gæster først har fået foden indenfor et sted, siger Torben Villadsen i en pressemeddelelse.
Kakerlakker er flittige til at yngle. Fem hunner øger bestanden med 200 nye kakerlakker hver femte uge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned