Hvor meget regner skattefar med at hive op af dine lommer næste år, når skattereformen afskaffer mellemskatten og hæver grænsen for betaling af topskat? Skatteyderne kan fra tirsdag gå ind i deres skattemappe på Skats hjemmeside for et tjekke forskudsopgørelsen. Og der vil være masser af maskinkraft, lover Skat.
- Vi forventer, at rigtig mange borgere vil ind og se, hvad skattereformen kommer til at betyde for dem. Derfor har vi også sørget for ekstra maskinkraft, så vi kan håndtere knap 45.000 skatteydere i timen, men vi opfordrer borgerne til at have en smule tålmodighed, hvis de ikke kan komme på systemet lige med det samme, siger kontorchef i Skat Klaus Østergård Jensen.
Sidste år tjekkede 1.200.000 danskere forskudsopgørelsen i løbet af de første 10 døgn, mens der på en normal dag er 20.000 besøgende i skattemappen på TastSelv.
Ud over et farvel til mellemskatten betyder skattereformen blandt andet også et goddag til multimedieskatten, ændrede afgifter med fokus på miljø og sundhed og en såkaldt grøn check til danskere over 17 år med en indkomst på mindre end 380.133 kroner efter Arbejdsmarkedsbidrag,
Reglerne for betaling af restskat bliver også ændret som en del af reformen. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at ikke blot forskudsopgørelsen for 2010, men også opgørelsen for 2009 er korrekt, så man ikke ender med en restskat.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker