De er vel et par hunderede i selvlysende veste, der har stillet sig i en rundkørsel ved Københavns Lufthavn. Tæt på den arbejdsplads, hvor de dagligt passer deres job ved blandt andet at gøre flyene klar til afgang.
Men torsdag formiddag er tingene anderledes end normalt. Her har folkene i rundkørslen valgt at nedlægge arbejdet og stille sig ud i kulden - blandt andet udstyret med en rød fane, der blafrer i vinden.
Solidaritet er nøgleordet blandt de strejkende, Ritzau taler med. Solidaritet med de kolleger og fagforeningsmedlemmer, der har brug for at gå på efterløn, men som vil miste muligheden, hvis regeringen får magt, som den har agt.
"Stop" står der da også på de løbesedler, som bliver delt ud i forsamlingen.
"Regeringen vil fjerne efterlønnen. Men det er bare toppen af isbjerget. I de seneste 10 år har regeringen serveret nedskæring efter nedskæring på lufthavnsarbejderne. Nu siger vi stop", står der i materialet.
Strejken betyder desuden et stop - eller forsinkelse - af omkring 100 fly til og fra lufthavnen.
Én af de strejkende, Jeanette Olesen fra SAS Cleaning, kan godt føle med de ramte passagerer.
- Det er trist. Jeg håber ikke, at strejken varer for længe, så det går for meget ud over passagererne, siger hun til Ritzau.
Ifølge de foreløbige - uofficielle meldinger - vil arbejdsnedlæggelsen stå på frem til klokken 13.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde