Er du langsom til at skifte gear i bilen? Så skal du måske føle dig truffet.
Alene ved at ændre en smule på kørevanerne kan europæerne nemlig samlet spare godt 50 milliarder kroner og næsten fem milliarder liter olie årligt. Det viser en analyse foretaget af bilproducenten Fiat.
Den italienske bilgigant har målt kørevanerne hos 50.000 bilister i Europas fem største lande. Det har man gjort ved at installere elektronisk måling i samtlige biler.
Og der er rigtig mange penge at spare og meget miljø at redde ved at ændre kørevanerne, lyder det fra bilejernes organisation, FDM.
- Den største måde at sænke bilernes brændstofsforbrug på sker ikke ved teknologiske ændringer, men faktisk ved at få bilejerne til at køre bedre, siger Søren W. Rasmussen, der bilteknisk redaktør på FDM's bilmagasin, Motor.
Den mest udbredte fejl er, at bilisten skifter gear for sent. Og det er samtidig den kørefejl, der koster mest brændstof og sender mest CO2 op i luften, fortæller Søren W. Rasmussen.
- For sen gearskifte er den typiske og største fejl. Motoren snurrer mange flere omgange, end den har behov for. Så hvis bilejerne lærer at skifte gear noget hurtigere, har vi en masse at spare, siger bileksperten fra FDM.
Han roser samtidig den elektroniske måler kaldet 'Eco: Drive", som Fiat har udviklet. Ud over at måle bilistens kørevaner, giver den efterfølgende forslag til, hvordan man kan optimere sin kørestil.
I analysen har Fiat regnet sig frem til, at den samlede besparelse i løbet af bilernes gennemsnitlige livscyklus på 7,5 år vil ligge på 37 milliarder liter olie, hvilket svarer til fem gange produktionen på verdens største olieboring.
Ud over bedre gearskifte skal bilisterne ifølge FDM blive bedre til at sænke farten i tide inden lyskryds samt køre 110 kilometer i timen i stedet for 130, når man er på motorvej.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde