Senior-cheferne styrer Lolland

Foto: Tak for denne gang. Senior-cheferne efterlader et stor hul på direktionsgangene, når de går på pension.

Ledernes Hovedorganisation er betænkelig ved fremtiden, når masser af LF-chefer takker af om få år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et godt stykke over en tredjedel af cheferne i virksomhederne her i landsdelen har passeret de 55 år. Det fremgår af tal, som offentliggøres i dag i magasinet Lederen, der udgives af Ledernes Hovedorganisation. Tallene er indsamlet med udgangspunkt i opgørelser fra Danmarks Statistik.

Lolland-Falster skiller sig sammen med eksempelvis det nordvestlige Jylland og Vestsjælland klart ud fra resten af Danmark. Andelsen af ældre chefer er højere. Det er ikke situationen lige nu, der giver anledning til bekymring. Men med så stor en andel chefer over 55 år vil der også være et meget stort antal chefer, som skal takke af inden for de kommende år - mange måske endda næsten samtidig.

- Det kan få dramatiske konsekvenser. Områderne - som altså Lolland-Falster - risikerer at blive “solnedgangsområder” hvor erhvervslivet er ved at dø ud, hvis man gerne vil føre firmaerne videre, får området store vanskeligheder med at rekruttere tilstrækkeligt mange ledere de kommende år, lyder det fra Johan Peter Paludan, Institut for Fremtidsforskning.

Han påpeger, at den store udfordring består i at lokke lederemnerne væk fra storbyen og til udkantsområderne, så de er klar, når chefen går på pension. Det er en opgave, som allerede i en årrække har været kendt og meget diskuteretet på Lolland-Falster og også har givet anledning til en række initiativer - eksempelvis “skaf-ægtefællen-et-job” samarbejde. Men mange lokale virksomheder melder fortsat - også i en tid med stigende ledighed generelt - om vanskeligheder med at tiltrække højtuddannede og velkvalificerede medarbejdere til en lang række job.

Fremtidsforsker Paludan kommer i “Lederen” med denne kommentar: - Mange yngre mennesker gider ikke bo i udkantsområder.