Oppositionen står i kø for at rose de økonomiske vismænds anbefaling af at droppe skattefradraget på sundhedsforsikringer. Først roste Enhedslisten forslaget, og nu har SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, også fundet de høje karakterer frem for vismændenes nye rapport.
Jonas Dahl peger på, at fradraget skaber en enorm skævvridning i det danske samfund. Cirka en million danskere har forsikringen og kan trække udgifterne fra, men det er kun forbeholdt udvalgte grupper, lyder det fra ordføreren.
- Det er jo flest mænd, der har forsikringerne. Vi kan se, at det hovedsageligt er indbyggere i København, og at kun hver tiende med en forsikring arbejder i det offentlige, siger han.
SF vil dog ikke helt afskaffe forsikringerne, hvis partiet på et tidspunkt er med til at skabe flertal for en sundhedsreform. Men man skal ikke kunne trække udgifterne fra i skat.
- Man kan med rette spørge om, hvad der skal til for, at regeringen afskaffer ordningen. Først anbefalede Skattekommissionen det, derefter sagde Rigsrevisionen det samme, og nu er det altså vismændene, siger Jonas Dahl.
Ifølge vismændene stiger udgifterne til sundhedsområdet med raketfart i de kommende år. Vismændene foreslår derfor også øget skat i form af et højere sundhedsbidrag.
Siden 2000 har op imod en million danskere tegnet en sundhedsforsikring.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned