De danske chokoladevirksomheder skal for fremtiden kunne garantere, at deres produkter ikke har involveret børnearbejde. Det kræver Socialistisk Folkeparti.
- Det er skræmmende at en stor dansk virksomhed som Toms ikke kan garantere at produktionen af deres chokoladebarer er udført fra ende til anden af ordentlig betalte voksne, siger udenrigsordfører i SF, Steen Gade.
Derfor kræver han, at de relevante ministre - for eksempel erhvervs- og udviklingsministeren - indkalder chokoladebranchen, så der kan laves en garantipolitik på området.
- Der skal kræves en garanti af, at der ikke er involveret børnearbejde i produktionen. Den skal både omfatte dem, der producerer chokolade i Danmark og dem, der sælger det. Derved kan danskerne få vished om de produkter, de køber, siger Steen Gade.
Derudover vil SF sætte flere penge af til mindre virksomheder som DanWatch, der er en organisation, der blandt andet undersøger danske virksomheders brug af børnearbejde. I partiets eget erhvervsudspil er der afsat 2 millioner kroner.
- DanWatch holder allerede et vågent øje med danske virksomheder, og det skal de blive ved med. Denne historie illustrer, at deres arbejde er yderst relevant og vigtigt, og de skal selvfølgelig fortsat have tilført midler, så de kan fortsætte arbejdet, siger Steen Gade.
Reaktionen kommer efter afsløringer af særdeles groft børnearbejde i kakaoplantagerne i Elfenbenskysten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde