Transportministeren svigter sin opgave, når han ikke holder sig orienteret om, hvad de går og laver i DSB. Det mener SF's transportordfører, Anne Baastrup.
- Det undrer mig meget, at DSB kan oprette et mobilselskab uden ministerens viden. Ikke mindst når man tænker på, at ministeren er med til at udpege bestyrelsen i DSB, siger Anne Baastrup.
Det statslige transportselskab bekendtgjorde mandag, at selskabet ville tilbyde "konkurrencedygtige priser på telefoni" og en række andre fordele i det nye mobilselskab, DSB Talk.
Men på et møde med DSB's ledelse onsdag satte ministeren en stopper for planerne, som han ikke kendte til på forhånd.
- Statsejede selskaber med offentlige midler i ryggen skal ikke konkurrere med private selskaber, fastslår transportminister Hans Christian Schmidt (V).
- Det må være gået fuldstændig galt med kommunikationen, og han må påtage sig ansvaret for, at det bliver gjort bedre. Det er ministerens ansvar at holde sig løbende orienteret om, hvad der foregår i DSB, siger hun.
DSB ledes af en bestyrelse på ni medlemmer. Transportministeren vælger seks af medlemmerne, herunder formanden og næstformanden, oplyser DSB på sin hjemmeside.
Anne Baastrup stiller spørgsmål til ministeren om, hvorfor han ikke er blevet informeret af bestyrelsen om planerne om at oprette et mobilselskab.
Desuden vil Anne Baastrup gerne have klarhed over, hvor mange penge mobilfadæsen har kostet DSB.
- Jeg vil vide de samlede omkostninger ved etablering, promovering og afvikling af DSB Talk.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde