Vindmøllekoncernen Siemens Wind Power i Brande har sikret sig en ordre på levering af op til 260 landvindmøller til Enep Green Power, som er datterselskab til det italienske elselskab Enel S.p.A. Samlet set er ordren på ni milliarder kroner, skriver AOH. Dk Alt om Herning.
Ifølge pressechef i Siemens A/S Tanja Thorsteinsson skal møllerne produceres i Brande og Aalborg.
- Så det er klart, at ordren er positiv for arbejdspladserne i lokalområdet, siger hun.
I alt beskæftiger Siemens Wind Power i Danmark omkring 5600 medarbejdere, og den nye ordre er medvirkende til, at der skal ansættes yderligere 400 medarbejdere det kommende år.
Tirsdag meldte den store vindmølleproducent Vestas, at koncernen fyrer 2000 medarbejdere her i landet, fordi det er blevet for dyrt at producere vindmøller i Danmark. Tanja Thorsteinsson siger, at den nye ordre giver et lille håb for nogle af de fyrede.
- Det er klart, at de fyrede Vestas-medarbejdere vil have nogle kvalifikationer, som vi kan bruge. Men jeg hverken kan eller vil love noget, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker