Der blev begået fejl af revisorerne, der sagde god for regnskaberne i it-selskabet eHuset, der kollapsede tilbage i 2001. Men landsretten frifinder i to domme to revisionsselskaber for erstatningsansvar i sagen.
Dermed afviser retten dels et krav fra konkursboet på 50 millioner kroner rettet mod Deloitte samt Lund Thomsen & Partnere, dels et krav på 27,7 millioner kroner, som Jyske Bank havde rejst mod Deloitte.
Konkursboet mente, at den dårlige revision gjorde revisorerne erstatningsansvarlige for det tab, der blev lidt. Landsretten finder dog, at konkursen i eHuset primært skyldes svigtende omsætning og en mislykket omlægning af forretningen.
Jyske Bank havde ydet en kredit på 20 millioner kroner til eHuset. Banken holdt Deloitte ansvarlig for tabet på grund af dårligt revisionsarbejde.
Også i denne sag må landsretten vurdere, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem revisorernes fejl og tabet på kreditten. Man vurderer, at banken i høj grad lagde vægt på virksomhedens udvikling og vision om vækst, da man gav kreditten.
Revisorerne kommer dog ikke ud af sagen uden skrammer i lakken. Der er under sagen afholdt et omfattende syn og skøn. På baggrund af det fandt landsretten ikke, at revisionen havde levet op til god revisionsskik.
Revisorerne burde desuden have rapporteret om forskellige forhold, blandt andet svage forretningsgange og mangler ved systemer til timeregistrering i eHuset.
Landsretten giver revisorfirmaerne ret i, at der ikke var tale om grove fejl. Men de var dog alvorlige nok til at være ansvarspådragende for revisionsselskaberne.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde