Bliver pengene til pensionen investeret mere enkelt, kan det gå hen og betyde flere penge til alderdommen. Optimal Pension går nye veje, der kan betyde besparelser på mere end en million kroner for en familie.
- Gennem årene har pensionssektoren været præget af traditioner, som ikke altid har været til kundernes fordel. Der er derfor behov for en grundlæggende nytænkning, siger Søren Hyldgaard, medstifter og direktør i Optimal Pension.
Pengene til pensionsopsparingen bliver sat i en grundpakke bestående af over 4000 globale aktier og obligationer. Risikoen er spredt over 49 lande og 36 valutaer.
Det er Nykredit Portefølje Administration, der står for den daglige ledelse af investeringsforeningen og er ansvarlig for alle administrative og investeringsmæssige opgaver.
Den uafhængige pensionsrådgiver Uvildige.dk har efterlyst investeringsforeninger eller fonde, som investerer globalt og har lave omkostninger.
- Man skal lade være med at bruge kræfter og penge på at vælge værdipapirer ud, som, man tror, fører til et højere afkast end det, markedet giver. Det gør de sjældent, og så er det oftest held, siger Rune Wagenitz Sørensen fra Uvildige.dk.
Et verdensindeks sikrer en høj spredning på både pension og formue og dermed en lav risiko. De tre stiftere bag Optimal Pension præsenterer senere torsdag baggrunden for det nye investeringsprodukt til pension.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker