Skal forhandle Seat fra årsskiftet
Autohuset Nykøbing F. ApS har nu forhandlingen af Volkswagen, Volkswagen erhvervsbiler, Skoda og Seat. Foto: Autohuset
Autohuset
Har længe været Seat servicepartner, og fra nytår starter forhandlingen af Seat.
Autohuset i Nykøbing har siden 1. september været Seat servicepartner, og 1. januar 2020 vil Autohuset også være forhandler af Seat på Lolland-Falster.
Derudover begyndte bilforhandleren også at forhandle Skoda 1. april 2019.
- 1. oktober 2020 vil vi være den eneste Skoda forhandler tilbage på Lolland Falster. Vi har haft en god start på Skoda og har fået mange Skoda kunder i forretningen, hvilket vi er rigtig glade for, lyder det fra direktør Søren Jakobsen i en pressemeddelelse.
Autohuset har desuden været Volkswagen-forhandler siden 1994 og har dermed nu forhandlingen af Volkswagen, Volkswagen erhvervsbiler, Skoda og Seat.
Samtidig satser Autohuset også ekstra på erhvervskøretøjer.
- Vi har udvidet vores Volkswagen Erhvervscenter for at styrke indsatsen overfor alle de lokale virksomheder som bruger Erhvervskøretøjer, fortæller Søren Jakobsen.
Anders Bril Nielsen er 1. oktober i den forbindelse blevet ansat som erhvervskonsulent.
Volkswagen, Volkswagen Erhvervsbiler, Skoda samt Seat er blandt andet på vej med en række el-biler og hybrid-biler udover det allerede kendte modelprogram på benzin- og dieselbiler.
Derudover har virksomheden skiftet navn fra Autohuset I/S til Autohuset Nykøbing F. ApS.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde