Svenske Skånetrafiken lægger nu 40 millioner svenske kroner svarende til over 33 millioner kroner til side for at undgå ubehagelige overraskelser i forbindelse med et krav fra DSBFirst i forbindelse med ombygningen af banegården i Malmø.
Det skriver den svenske avis Kristianstadsbladet.
Tvisten omhandler et krav fra DSBFirst, der mener at have penge til gode på grund af byggeriet. Sagen er ikke afgjort endnu.
- 40 millioner er ikke vores bud i forhandlingerne, men vi vil som en offentlig forvaltning vise, at vi har afsat penge, siger direktør for det kollektive trafiknævn Mats Persson.
Det er DSB, der har forlangt at få kompensation for de ekstraomkostninger, som byggerodet har givet i form af ekstra tog og omrangeringer.
Mats Persson vurderer, at sagen vil komme til at vare 2011 ud. Han mener dog, at Skånetrafiken har levet op til alle krav.
Ifølge avisen skal parterne mødes fredag.
DSBFirst, der kører Øresundstogene i både Danmark og Sverige, kræver også erstatning af flere svenske trafikselskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker