Multinationale selskaber som Q8 og Nestlé, der trods milliardomsætning ikke har betalt skat i Danmark i årevis, skal have kulegravet deres regnskaber. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Kulegravningen er et af hovedelementerne i en længe ventet handlingsplan fra skatteminister Troels Lund Poulsen (V).
Han vil ikke længere finde sig i, at 29 procent af de godt 2.700 multinationale selskaber i Danmark ikke har betalt en krone i skat i hverken i 2006, 2007 eller 2008 og nogle endnu længere tilbage.
- Jeg klapper bestemt ikke i hænderne over, at så mange virksomheder åbenbart ikke formår at tjene penge og dermed betale skat. Derfor kommer jeg nu med en plan, der skal nedbringe antallet af virksomheder, der år efter år ikke betaler skat, siger han til avisen.
Kulegravningen skal blandt andet afsløre, om selskaberne bruger manipulerede interne afregningspriser - transfer pricing - til at kanalisere overskud til lande med lav skat.
Vismændene har vurderet, at staten kunne hente op imod 14 milliarder kroner årligt, hvis selskaberne betalte korrekt skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker