Skatteindtægter for milliarder af kroner er på få år gået op i røg, fordi tusindvis af kriseramte virksomheder ikke er i stand til at betale deres gæld til det offentlige. Det skriver Politiken.
- Vi må betragte en stadig større del af virksomhedernes skattegæld som ikkeinddrivelig, siger pressemedarbejder i Skat, Rikke Madsen, til avisen.
Skat vurderer, at gæld for 18 milliarder kroner nu er umulig at inddrive, fordi de pågældende firmaer er gået konkurs eller har standset betalingerne. Det er en fordobling siden udgangen af 2006.
Professor i skatteret Ole Bjørn mener, at Skat selv bærer en stor del af ansvaret:
- Man har ikke været hurtig nok til at få inddrevet gælden, mens man stadig kunne. Når en virksomhed begynder at sløse med betalingen, er det som regel tegn på, at det går i den forkerte retning. Her skal man som kreditor være hurtig til at gøre krav på sit tilgodehavende. Skat bliver ofte dem, der får pengene sidst, siger Ole Bjørn til Politiken.
SF's skatteordfører Jesper Petersen kalder stigningen "en falliterklæring" for skatteminister Kristian Jensens (V) strategi for at effektivisere skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker