Skat: Skæv grundskyld på Margretheholm er en fejl
Skat har konstateret fejl og undersøger nu boligområde, hvor ens grunde udløser forskellig grundskyld.
Skat er i færd med at undersøge, hvordan to ens huse med to ens grunde, kan udløse vidt forskellige grundskyldsregninger.
Det oplyser myndigheden i en pressemeddelelse, efter at Politiken søndag har beskrevet situationen på Margretheholm i København, hvor to naboer i ens huse fortæller, hvordan den ene betaler tre gange så meget i grundskyld som den anden.
- Skat er ved at undersøge området, lyder det i en pressemeddelelse, hvor det ligeledes konstateres:
- Herudover har Skat konstateret fejl i vurderingerne i området. Skat er stadig ved at undersøge sagerne, og det er for tidligt at komme med endelige konklusioner.
- Det kan dog allerede nu konstateres, at der findes grundlag for at foretage ændringer af vurderinger i området. I løbet af to uger vil Skat skrive til de berørte boligejere, oplyser myndigheden.
Underdirektør Sanne Kjær forklarer de store forskelle i grundskyldsregningerne med, at grundene på Margretheholmen er udstykket på forskellige tidspunkter.
- Grundene de første år blev vurderet på et meget lavt niveau. Grundværdien skal fastsættes til handelsværdien, og senere blev vi opmærksomme på, at niveauet for vurderingerne skulle være højere.
- Det kan betyde, at grundskylden bliver forskellig, selvom grundene tilsyneladende er ens, påpeger hun.
Skat understreger, at det nuværende ejendomsvurderingssystem er uholdbart og i færd med at blive ændret. Man understreger ligeledes, at vurderinger foretaget i 2011, 2012 og 2014 stadig kan blive ændret.
- Vi administrerer efter det nuværende system, så godt det overhovedet er muligt. Imens ser vi frem til, at det nye system kommer i 2017, siger Sanne Kjær.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde