Skats kontrol af virksomheder giver 100 millioner i kassen
Underbetalte arbejdere og svindel med moms er tilsyneladende ikke unormalt hos udenlandske virksomheder i Danmark. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Myndighedernes kontrol af især forhold hos udenlandske virksomheder har i 2016 afsløret mange brodne kar.
Skat har i årets første seks måneder fået tæt ved 100 millioner kroner i kassen fra kontrolbesøg hos firmaer, der har snydt med blandt andet moms og sort arbejde.
Det skriver Fagbladet 3F, der har fået aktindsigt i de såkaldte reguleringer fra Skat.
Pengene er kommet i kassen i forbindelse med, at arbejdstilsyn, Skat og politi har været på besøg hos især udenlandske virksomheder for at se, om de betaler moms og ikke udfører sort arbejde.
Af de 7700 kontroller, som Skat har foretaget over fire år, har de således foretaget reguleringer for 445 millioner kroner hos udenlandske selskaber og medarbejdere.
Med 100 millioner kroner i første halvår i år er 2016 på vej til at blive et rekordår, skriver Fagbladet 3F.
Men fra 2018 beskæres indsatsen, så der kun vil være otte fuldtidsansatte medarbejdere, hvor der i dag er 60. Medmindre der bliver afsat nye midler på finansloven.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) afviser ikke, at der kan komme penge til området i forbindelse med forhandlingerne af en ny finanslov.
- Regeringen lægger derfor op til at drøfte en videreførelse af den fælles myndighedsindsats mod social dumping i forbindelse med udmøntningen af de centrale forhandlingsreserver på finanslovsforslaget, siger Jørn Neergaard Larsen til Fagbladet 3F.
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil arbejde for at få penge afsat i forbindelse med efterårets forhandlinger om finansloven.
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det her er en topprioritet for Socialdemokratiet, siger partiets ordfører for social dumping, Mattias Tesfaye, til Fagbladet 3F.
- Jeg håber, at vi kan smide de ideologiske briller i den her sag, for i sidste ende er ingen danske partier tjent med social dumping på det niveau, vi har i de seneste mange år, siger han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker