Skatteministeren klar til at fjerne udskældte afgifter

Skatteminister Thor Möger Petersen vil fjerne fedt- og sukkerafgiften. Det skriver BT i dag.
Det skal ske for at mindske grænsehandlen og få danskerne tilbage bag de danske indkøbsvogne.

Det kræver dog, at han finder er flertal, der ønsker det samme. Og så skal der også andre penge ind i statskassen, hvis man fjerner dem, staten tjener på de to afgifter, mener skatteministeren, der derfor ikke vil afvise, at det betyder, at andre afgifter bliver sat op.

- Det vil sagtens kunne være i form af, at man hæver en anden skat eller afgift, som vi kender i dag, siger han til BT.

BT anslår, at en familie med de nuværende afgifter kan spare 40 procent ved at handle ind i Tyskland.

Offentliggjort Sidst opdateret