Der er atter fuld skrue på de danske rederier, som efter et dramatisk dyk i 2009 nu forventes at præstere en markant stigning i årets såkaldte valutaindsejling, skriver dagbladet Børsen.
Danmarks Rederiforening vurderer således, at valutaindsejlingen, der udtrykker branchens samlede omsætning, vil vise tocifrede vækstrater i 2010. Det sker, efter at rederiens valutaindsejling i fjor faldt med 26 procent til 140 milliarder kroner fra rekordniveauet på 190 milliarder i 2008.
- Vi kan nu se, at det begynder at gå fremad igen. Det er ikke til at sige, om valutaindsejlingen vil stige med 10, 20 eller 25 procent i år, men vi forventer en pæn, tocifret fremgang i procent, siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening.
Foreningen er talerør for 95 procent af den danske handelsflåde, herunder sværvægterne A.P. Møller-Mærsk, Dampskibsselskabet Norden, Torm og J. Lauritzen.
Hvor stor stigningen i valutaindsejlingen bliver, afhænger blandt andet af udviklingen i dollarkursen, ligesom den økonomiske vækst i Kina har stor indflydelse på rederiernes aktiviteter.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker