Skibsfarten udleder mindre svovl, kvælstofoxider (NOx) og partikler end hidtil antaget. Det viser omfattende undersøgelse af skibsfartens bidrag til luftforureningen i Danmark.
Rapporten offentliggøres torsdag af miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og er et resultat af Partnerskabet for Renere Skibsfart mellem Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening.
Skibsfartens bidrag til svovlforureningen i Danmark viser sig nu at være cirka det halve af, hvad man tidligere regnede med. Samtidig vil skibenes luftforurening med svovl falde markant over de kommende år, og NOx-udledningen forventes ligeledes at falde på langt sigt.
Dermed får Danmark dokumentation for effekten af de nye skrappe krav på svovl og kvælstofområdet, som FN?s internationale søfartsorganisation, IMO, har vedtaget med bred støtte fra rederierhvervet.
- Det vil føre til endnu renere luft i Danmark. Men vi skal ikke stille os tilfreds med de allerede igangsatte initiativer og forventede effekter, siger miljøministeren.
Han understreger, at regeringen arbejder på at opnå yderligere reduktioner i luftforureningen fra skibe blandt andet i IMO-regi, hvor Danmark støtter yderligere skærpelse af miljøkrav.
Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og baserer sig på nye præcise oplysninger om skibstrafikken i danske farvande, de enkelte skibes sejlruter, motorbelastning og udledninger, kombineret med avancerede modeller for spredning af luftforurening.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned