Skoleforsker: Smertefuldt kapitel er afsluttet med læreraftale
Aftale om lærernes arbejdstid gør, at skoler og kommuner nu kan se fremad, mener forsker.
En ny aftale om lærernes arbejdstid er tirsdag blevet indgået mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Den markerer enden på et både dramatisk og yderst smertefuldt forløb, siger Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på professionshøjskolen VIA University College.
Han har været en del af den kommission, der er kommet med en række anbefalinger til den nye aftale.
Først og fremmest skal parterne være tilfredse med at have fundet hinanden, siger Andreas Rasch-Christensen.
- Det har været et stærkt dramatisk og smertefuldt forløb for mange med lockout af lærerne under en lang reformproces, hvor der skete mange forandringer af skolen.
- Hvis man ikke var nået til enighed om den her aftale, ville det have været svært for mig at se, hvordan man for alvor skulle kunne skabe et tillidsfuldt forhold mellem lærere og ledere og den kommunale forvaltning, siger han.
Aftalen indebærer, at lærernes arbejdstid igen er et spørgsmål mellem arbejdsmarkedets parter.
I aftalen hedder det blandt andet, at der inden et nyt skoleår skal udarbejdes en skoleplan over ledelsens prioriteringer for det kommende skoleår.
Der skal udarbejdes en oversigt over lærernes opgaver i den følgende tid. Her skal blandt andet anføres den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til forberedelse samt opgaver, ledelsen skønner til mindst 60 timer.
Andreas Rasch-Christensen vurderer, at der er blevet indgået "rigtig mange kompromisser".
Men han siger, at det at få en aftale på plads har været det vigtigste - også på et principielt plan.
Der er i forvejen blevet indgået de 84 lokalaftaler mellem kommuner og lokale lærerkredse.
- Men nu siger man fra centralt hold, at vi skal have nogle aftaler og sikre, at lærerne får noget forberedelsestid. Det sidste er afgørende, for det handler om at have nogle gode rammer omkring undervisningen, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde