De 50 fyrede skraldemænd fra Københavns Vestegn har ikke længere mulighed for at læne sig op af deres fagforbund 3F. Sådan lyder meldingen fra faglig sekretær i 3F Vestegnen, Bob Nørup.
Sagen om skraldemændenes utilfredshed med ledelsen i HCS har været behandlet tre gange i Arbejdsretten, hvor HCS fik medhold. Derfor er der ikke så meget at gøre.
- Når Arbejdsretten har talt, så kan vi ikke gøre mere for at hjælpe dem, siger han.
Siden onsdag i sidste uge har de fyrede skraldemænd blokeret indgangen til Vestforbrænding, og politiet har været tilkaldt for at bane vejen for de nye skraldemænd, der har overtaget arbejdet hos HCS.
- Det er voksne mennesker, og det er ude af vores hænder at påvirke skraldemændene i den ene eller den anden retning, uddyber Bob Nørup.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned