Skuldertræk fra aktiemarkedet efter Parken-bøde
Det var ikke kun Flemming Østergaard, der led nederlag i retssagen om kursmanipulation, der blev afgjort i Østre Landsret torsdag. Også Parken måtte indkassere en millionstor bøde, som dog tilsyneladende ikke har rystet investorerne. Foto: Polfoto/Davali Philip
Polfoto/Davali Philip
Parken er idømt bøde på 13 millioner kroner. Det har ikke påvirket aktiekursen nævneværdigt.
Som en del af torsdagens dom i kursmanipulationssagen mod Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup er Parken Sport & Entertainment blevet idømt en bøde på 13 millioner kroner.
Det har dog tilsyneladende ikke gjort det store indtryk på investorerne.
Aktien er ved 11-tiden ganske vist faldet 1 kurspoint svarende til 1,2 procent, men det er på baggrund af 14 handler med sammenlagt 2064 aktier. Det svarer blot til 0,02 procent af aktierne i selskabet.
Og selv om 13 millioner kroner er mange penge, er det trods alt småpenge i Parken-sammenhæng, påpeger investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.
- Set i forhold til en Champions League-deltagelse, som kan indbringe op imod 200 millioner kroner alene i gruppespillet, er 13 millioner alt andet lige et mindre beløb, skriver han i en kommentar.
Selskabet havde inden domsafsigelsen bedt om at få suspenderet handlen med aktien på Nasdaq Copenhagen, indtil man havde overblik over dommen.
Klokken 10.30 udsendte Parken Sport & Entertainment en fondsbørsmeddelelse, hvor man fastholdt sine forventninger til indeværende regnskabsår.
Det lyder fortsat på et resultat før skat på mellem 60 og 80 millioner kroner ud af en omsætning på mellem 1250 og 1275 millioner kroner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde