Priserne på råvarer - også uld og bomuld - stiger.
Prisen på australsk uld nærmer sig prisen på guld og er den højeste i 18 år. Og et kilo sydafrikansk uld steg med hele 32 procent i forrige uge.
Netsiden Trendsales spår nu, at priserne på genbrugstøj også vil følge de skyhøje priser.
- Vi har hørt, at deminproducenter for Levi Strauss påtænker en kraftig stigning, og at H&M og eksempelvis Ralph Lauren har måtte betale en langt højere pris for bomuld i sidste kvartal, siger Martin Falslev Andersen, medstifter af Trendsales.
Han påpeger, at de udgifter skal jo dækkes et sted:
- Og det er vel oplagt, at de ender hos forbrugeren - enten i form af højere priser eller dårligere kvalitet og blandingsprodukter, siger han.
Derfor er der god grund til at gå sin garderobe igennem og se, om ikke der er noget, man kan undvære.
- Jeg er sikker på, at vi i de kommende måneder vil se et boom af varer på vores site som følge af situationen på verdensmarkedet. Vi regner med en stigende efterspørgsel på varer i ren uld og bomuld, siger Martin Falslev Andersen.
På Trendsales.dk bliver der handlet og solgt secondhandtøj og accessories over 80.000 gange om måneden. Sitet har over en halv million brugere.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker