Hvis man køber hakket lammekød i Danmark, så kan man ikke være helt sikker på, at det kun er hakket lammekød, der kommer med hjem. Måske har slagteren blandet svinekød i. I hvert fald hvis kødet er købt i Super Best og Magasins delikatessesupermarked Mad og Vin.
DR-udsendelsen Kontant har gjort stikprøveindkøb i de to forretninger i flere omgange og siden fået analyseret kødet på Fødevareregion Østs laboratorium i Ringsted. Her har de bestemt det nøjagtige fedtindhold og konstateret hvilke dyrearter, der findes i det hakkede kød.
Og det viser sig, at kødet ikke er, hvad det giver sig ud for at være. Testen viser, at det hakkede kød i køledisken både indeholder "fedt i uanede mængder" og kød fra helt andre dyr end det, der står på pakken.
Konstants fund har endnu engang fået Fødevarekontrollen til at rykke ud i en lang række butikker, og deres kontrol bekræfter billedet af, at der fuskes bag kølediskene.
Der er tale om overtrædelse af bestemmelserne om vildledning, konstaterer fødevarechef Bjørn Wirlander fra Fødevareafdeling Rødovre.
- Jeg synes ikke, det er lækkert, jeg er måske oven i købet lidt forarget, siger Bjørn Wirlander til Kontant.
Vildledning af forbrugerne betyder, at kontrollen har udstedt tre bøder af 10.000 kroner og to indskærpelser til butikkerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker