Slagterikoncernen Danish Crown skal på aktier. Selskabets bestyrelse har fremlagt forslag om at flytte alle andelskoncernens kommercielle aktiviteter ind i et nyt Danish Crown A/S. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Det er korrekt, at vi netop har fremlagt et sådant forslag for repræsentantskabet. Hensigten er at gøre Danish Crown mere manøvredygtigt - blandt andet i forhold til fremtidige samarbejder med udenlandske slagteriselskaber, der er ofte er aktieselskaber, siger Danish Crowns bestyrelsesformand, Niels Mikkelsen.
- Det er lettere at etablere et samarbejde mellem virksomheder, der har samme selskabsform, mener han.
Kommende fusionspartnere skal formentlig findes i Tyskland. På rygtebørsen nævnes blandt andet Westfleisch (omsætning på 14 milliarder kroner om året) som kandidat.
Danish Crown, der årligt omsætter for 45 milliarder kroner, har været et andelsselskab i 123 år.
Planerne er derfor epokegørende og indebærer blandt andet, at alle aktier i Danish Crown A/S i første omgang placeres i et underliggende andelsselskab, der er ejet af de nuværende andelshavere - de danske landmænd.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned