Det er ikke jubelscener, der kommer til at præge dansk økonomi de kommende år.
Det går kun langsomt fremad med den økonomiske vækst. Danske virksomheder har svært ved at konkurrere med udenlandske på eksportmarkederne.
Det trækker også ned på væksten, at Danmark lige som mange andre europæiske lande nu strammer livremmen til inderste hul på de offentlige udgifter.
Og så ser væksten ud til at blive svag hos Danmarks nærmeste og vigtigste samhandelspartnere.
Sådan lyder konklusionen fra de økonomiske vismænd i deres ny rapport.
- Udsigten til svag vækst hos vores traditionelle handelspartnere samt stram dansk finanspolitik trækker mod relativ lav dansk vækst, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
- Samtidig gør en dårlig dansk konkurrenceevne det sværere for Danmark at hægte sig på en international fremgang, påpeger han.
Vismændene peger desuden på, at banker og private stadig har brug for at konsolidere sig oven på den værste økonomiske krise i mands minde.
Vismændene udelukker heller ikke, at uroen på de finansielle markeder på grund af de store offentlige underskud i visse europæiske lande kan stoppe det gryende opsving.
Ud over Grækenland, er det også Spanien, Portugal og Italien og Irland, der kæmper med store grimme røde tal på statsbudgettets bundlinje.
Vismændene ser en dansk økonomisk vækst i år på 1,7 procent, faldende til 1,1 procent næste år for at krybe lidt frem igen til 1,7 procent i 2012.
Køen af arbejdsløse vil fortsat stige med i alt 24.000 frem til 2011, hvor ledigheden topper med et gennemsnit på 148.000. Og den falder kun svagt frem i 2012, hvor 143.000 vil være arbejdsløse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde