EU-parlamentet åbner for, at den lokale bager eller blomsterhandler kan slippe for at svede over regnskabet til Skat.
De har godkendt et forslag, der giver medlemslandene lov til at fritage såkaldte mikrovirksomheder fra at lave årsregnskab. Der skal dog stadig føres fortegnelser over de økonomiske aktiviteter og den finansielle situation.
For at en virksomhed kan kaldes "mikro", skal den opfylde mindst to ud af tre krav.
Den må højst have 10 ansatte, den årlige omsætning skal være under 7,5 millioner kroner og de samlede aktiver må ikke overstige en 3,75 millioner kroner.
Der er omkring 5,4 millioner mikrovirksomheder i EU. De udgør tre fjerdedele af det samlede antal virksomheder, som EU's regnskabsdirektiver omfatter.
Der er dog et sidste bump på vejen. Selv om både parlamentet og kommissionen nu har godkendt forslaget, skal det også godkendes af EU's regeringsledere i Det Europæiske Råd.
Her møder forslaget modstand fra blandt andre Spanien, der har EU-formandskabet nu, og Belgien, der tager over i juli. Ud over at blokere ved at stemme imod i rådet, kan de som formandslande trække processen i langdrag.
Argumentet er, at mindre kontrol er et dårligt signal at sende efter finanskrisen. Men det vurderes, at revisorbranchens lobbyister også har en finger med i spillet.
Forslaget er en del af en EU-strategi, der efter amerikansk forbillede skal styrke Europas små forretningsdrivende. Et af målene er, at de administrative byrder i 2012 skal være 25 procent lavere end i 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde