Annoncørerne satser lokalt eller globalt, når de skal fange forbrugerne. Og det betyder, at lokale og regionale ugeaviser nu er det næststørste annonceringsmedie kun overgået af internettet.
Samlet betyder det, at ugeaviserne sammen med internettet står for mere end hver tredje krone, der annonceres for. Det viser Reklameforbrugsundersøgelsen 2009.
Samlet gik annoncemarkedet tilbage med 15 procent sidste år i forhold til 2008. Men lokale og regionale ugeaviser har kun oplevet en mindre tilbagegang og ender foran dagblade, tv og magasiner.
Direktøren i De Lokale Ugeaviser, Lars Winther, siger, at en række brancher har fået øjnene op for styrken ved at annoncere lokalt. Og det skyldes flere ting.
- Det er med til at skabe en nærhed mellem forbruger og produkt, og langt den overvejende del af danskernes forbrug sker i forbrugernes nærområde, siger han i en kommentar til tallene.
Ifølge direktøren læses de lokale ugeaviser af mere end 75 procent af den danske befolkning.
Medieforsker Christian Schwarz Lausten, stifter og partner i Seismonaut, siger, at den lokale ugeavis er det medie, der når flest mennesker billigst muligt, og som har den største gennemslagskraft i lokalsamfundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde